• Poul Ruders
  • Cembal D'Amore - Second Book (2007)

  • Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
  • pf, hpd
  • 24 min

Programme Note

Cembal d’Amore, Anden Bog, er ligesom Første Bog, en suite med stærke neoklassiske konnotationer. Det er det i denne opfølger mest i titlerne man finder det neoklassiske præg, titler som Allemande, Corrente, Menuet og Gigue. De otte satser er en slags etuder eller studier, hvor ikke blot diverse klaviatur-teknikker udforskes, men tillige de mangfoldige klangkombinationer som muliggøres ved sammenstillingen af disse på overfladen (og under overfladen) tilsyneladende så forskelligartede instrumenter: det moderne klaver/flygel og barokkens cembalo.

I 1721 forsøgte den tyske orgel- og cembalobygger Gottried Silbermann at kombinere klavikordets bløde timbre med cembaloets (syntes man dengang) mere kraftfulde lyd; Silbermann ville så at sige fusionere de to instrumenter. Det nye instrument fik navnet Cembal d’Amour eler Cembal d’Amore, hvilket direkte oversat fra fransk/italiensk betyder ”kærligheds-cembalo”. Man har i instrumenternes familie en pendant hos strygerne, nemlig den såkaldte ”Viola d’Amore”, et instrument, som efter samme principper gør brug af en klangbrund med ”sympatisk” medklingende (skjulte) ekstra strenge. Instrumentet Viola d’Amore har indtil videre overlevet, mens ”kærlighedscembaloet” hurtigt gik i glemmebogen.

Men tanken og idéen om et ”kærlighedscembalo” var og er…smuk, og jeg syntes at jeg passende kunne låne ordet og begrebet til mine stykker for klaver og cembalo.

- Poul Ruders, februar 2007

Cembal d’Amore II er skrevet til en koncert i Scandinavia House, New York, og uropført der den 10. december 2007 af Alec Karis, klaver, og Steven Beck, cembalo.

Discography