Located in the UK
Located in the USA
Located in Europe
- Karl Aage Rasmussen
Contrary Dances (1992)
- Edition Wilhelm Hansen Copenhagen (World)
Programme Note
Da jeg sagde ja til at komponere et værk til fejringen af Edward Grieg's 150-års fødselsdag "for et eller flere instrumener som Grieg havde komponeret for", understregede jeg overfor bestilleren, at Grieg aldrig havde haft nogen særlig betydning for mig som komponist. Senere gik det op for mig, at jeg tog fejl. Faktisk betød Grieg's klavermusik meget for mig da jeg var ganske ung, og jeg husker at have spillet lyriske stykker og "slåtter" med oprømt begejstring i en lang periode (...ja endog at have fremført et solo-"udtog" af klaverkoncerten ii Oslo. 15 år gammel!)
Det var den dobbeltbundede harmonik, de kontrastrige formforløb og den sindrige rytmik, der optog mig, men især den særlige Grieg'ske eventyrverden: feer, trode, natur og mystik. Noget af det håber jeg har overvintret i Contrary Dances, hvis titel ikke blot er et lille ordspil med hilsen til Grieg's egne danse. Stykkets seks dansesatser, der er komponeret sammen i enkle, Grieg'ske kontraster, har alle en sammensat "kontrær" rytmik, som er opstået ved at lægge flere rytmiske lag ovenpå hinanden, mest to-delte og tre-delte rytmer.
Den indledende dans har kantede, jazz-agtige betoninger og er næsten én-stemmig. Derefter en langsom, siciliano-agtig dans i tætte, faldende og stigende harmonier, pludseligt afbrudt af en hurtig, tung dans, hvor de to-delte og tre-delte rytmer tydeligt strides om overtaget. Efter et kort tilbageblik på den langsomme dans, følger en scherzo i snublende rytmer, der umærkeligt udvikler sig til en tøvende valsetakt, - en vals og dens egen skygge. En amok-løbende cappriccio med stadige uregelmæssige betoninger iler frem til en kort, monumental fortissimo-sats hvor tre "menuetter" er stillet ovenpå hinanden. Et kort efterspil viser tilbage til begyndelsen og afslutter stykket som et styrtdyk.
Det var den dobbeltbundede harmonik, de kontrastrige formforløb og den sindrige rytmik, der optog mig, men især den særlige Grieg'ske eventyrverden: feer, trode, natur og mystik. Noget af det håber jeg har overvintret i Contrary Dances, hvis titel ikke blot er et lille ordspil med hilsen til Grieg's egne danse. Stykkets seks dansesatser, der er komponeret sammen i enkle, Grieg'ske kontraster, har alle en sammensat "kontrær" rytmik, som er opstået ved at lægge flere rytmiske lag ovenpå hinanden, mest to-delte og tre-delte rytmer.
Den indledende dans har kantede, jazz-agtige betoninger og er næsten én-stemmig. Derefter en langsom, siciliano-agtig dans i tætte, faldende og stigende harmonier, pludseligt afbrudt af en hurtig, tung dans, hvor de to-delte og tre-delte rytmer tydeligt strides om overtaget. Efter et kort tilbageblik på den langsomme dans, følger en scherzo i snublende rytmer, der umærkeligt udvikler sig til en tøvende valsetakt, - en vals og dens egen skygge. En amok-løbende cappriccio med stadige uregelmæssige betoninger iler frem til en kort, monumental fortissimo-sats hvor tre "menuetter" er stillet ovenpå hinanden. Et kort efterspil viser tilbage til begyndelsen og afslutter stykket som et styrtdyk.