Bent Sørensen om sit værk "Den lille Havfrue" - læs interview her
8th August 2005
Forvitrede kirkegårde, begravelsesoptog, tilgroede ruiner og en melankolsk længsel efter det svundne - de malende beskrivelser af et forfaldent fortidigt landskab befolket med slørede skikkelser hænger ved, når musikskribenter skal sætte ord på Bent Sørensens musik og univers. Det gælder også for hans nyeste værk ”Den lille Havfrue” med tekst af H. C. Andersen og Peter Asmussen, selv om ingen andre end Bent Sørensen og DR Radiosymfoniorkesteret endnu ved, hvordan værket lyder.
”Sørensen is also much possessed by death. His music loves to evoke beauty in decline, a sense of longing for something lost. Just the composer, it seems, for Andersen’s tale of numbed dumbed love and lost innocense…” skrev den engelske journalist Hilary Finch fornyeligt i The Times som en introduktion til den kommende uropførelse af Bent Sørensens “Den lille Havfrue” i Royal Albert Hall. Men Bent Sørensen kan ikke selv se den store sammenhæng mellem ”Den lille Havfrue” og de melankolske ordmalerier, der dominerer fortolkningerne af hans tidligere værker:
”Jeg kan faktisk ikke forstå det med "possessed by death". Jeg ved ikke rigtigt hvor alt det kommer fra; men jeg tror at stykkerne, "The Deserted Churchyards" og "Funeral Procession" har ledt folk på vildspor. Det har ledt til nogle overfortolkninger, som aldrig rigtigt har været mine. Jeg er ikke besat af døden overhovedet - jeg ved bare den eksisterer; men er langt mere besat af liv. Vi lever i tid. Hvert sekund der går, kommer aldrig tilbage, og alle bærer vi på melankolien, sorgen over det faktum. Jeg ved ikke om det kommer særligt til udtryk i mig eller i min musik.” kommenterer Bent Sørensen beskrivelsen fra The Times.
Det er heller ikke helt så enkelt at placere den lille havfrues tragiske historie i Bent Sørensens kompositoriske univers, for det var ikke Bent Sørensen selv, der valgte eventyret om ”Den lille Havfrue”, da DR Radiosymfoniorkesteret for nogle år siden spurgte ham, om han ville komponere et værk med udgangspunkt i H. C. Andersen – det var Peter Asmussens valg :
” Med hensyn til bestillingen havde jeg helt frie hænder - det skulle bare være "noget med H. C. Andersen". Jeg besluttede rammerne først - Jeg ville bruge pigekoret sammen med orkesteret. Det med "Den lille Havfrue" kom bagefter. Jeg begyndte med at læse alle Andersens digte! - men fandt intet jeg kunne bruge til den klang og den karakter, jeg havde i tankerne - Det med pigekoret og orkesteret. Derfor spurgte jeg Peter om han ikke kunne skrive noget ud fra et af Andersens eventyr - Han sagde ”Jo”, og med samme sagde han: ”Havfruen”.” Måske inspireret af deres tidligere samarbejde omkring operaen ”Under Himlen”, hvor to historier flettes sammen, blev Bent Sørensen og Peter Asmussen enige om, at Andersens eventyr ikke skulle stå alene, der måtte tilføjes et element mere til teksten: ”Resultatet blev den bombe som Peter smed ned i Havfrueteksten med små uddrag fra Andersens dagbøger”, fortæller Bent Sørensen, ”og ligesom det var tilfældet med de to historier i Under Himlen kom de to tekster i Den lille Havfrue til at berøre hinanden med ord og billeder på en meningsfyldt, men - heldigvis - ret uforklarlig måde. Alt teksten i "Den lille Havfrue" er af Andersen; men Peter har formået at gøre historien til et vidunderligt digt”.
Der kan tolkes meget ind i en sammenkobling af H. C. Andersens eventyr og digterens eget liv. Peter Asmussens version af ”Den lille Havfrue” er måske en historie om den uopnåelige kærlighed, der, trods alle prøvelser og lidelser, bliver tragedien for havfruen og antydningsvis også for H. C. Andersen. Men Bent Sørensen ser ikke de to tragiske skæbner som det væsentligste ved Peters sammenfletning af eventyrets fantastiske verden og virkelighedens dagbøger, det væsentligste er at det giver teksten en større musikalsk dimension:
”Jeg tror, at Peter kender min musik så godt, at han ikke bare laver koblingen til Andersens dagbøger for tekstens skyld. Både i Havfrueteksten og i Under Himlen, har jeg haft fornemmelsen af, at det var tekster, der var skrevet til MIN musik - at Peter næsten har kendt musikken før den blev skrevet - at Peter har vidst, hvilken tekst min musik havde behov for!.”
Partierne som Havfruen og H. C. Andersen synges/spilles af henholdsvis en sopran og en tenor og et pigekor har rollen som både fortællere og havfruens søstre:
”Rent teknisk er dagbogsteksten lagt i munden på en tenorsolo. Den musik han synger ændrer sig stort set ikke undervejs - bortset fra, at den falder og falder. Tenoren/Andersen har også sit eget instrumentarium - 2 obo d'amore og 2 fagotter. Dagbogsmusikken lægger sig nogle gange hen over den anden tekst, og ind imellem smelter de to tekster sammen. Den enkle melodik som ligger i Tenoren kravler ind i eventyret, og hvis man får fornemmelsen af, at Andersen/Tenoren sidder og fortæller eventyret mens "det sker" omkring ham gør det ikke noget. Dagbogsnotaterne er fragmenter af Andersens liv og det allersidste tenoren synger, er det allersidste Andersen skrev i sin dagbog, få timer før han døde. At det falder sammen med slutningen af eventyret - Slutningen på den lille havfrues historie (slutningen på havfruens liv, om man vil!) er der selvfølgelig også en pointe i!”
Hele vejen igennem værket har Bent Sørensen søgt mod at skabe en mild og blid musik. Han har hentet inspiration i overskrifterne på de tre dele i Peter Asmussens tekst: ”Stormen”, ”Stilheden” og ”Festen”, men stadigvæk er musikken blid, selv stormen er blid. Bent Sørensen forklarer videre:
”Andersens eventyr er både for børn og voksne, og med brugen af pigekoret ønskede jeg at finde en fællesnævner. Stemmerne er ikke børns men heller ikke voksnes. Jeg ønskede, at skrive musik for den enkelhed, purhed, skønhed, der findes i disse endnu ikke voksne stemmer, og værket er måske det blideste, jeg har skrevet. Pigestemmerne kommer ikke til at stå i kontrast til orkesteret! Jeg har tvært imod - gennem den måde værket er instrumenteret på - prøvet at finde pigeklangen, enkelheden frem også i orkesteret”. Jeg har forsøgt at finde en lyd til den vidunderlige naivitet - som der hænger sorte skyer hen over - jeg synes findes i hele Andersens værk. Den Lille Havfrue er en grufuld historie - Det er den også i Peters version - med en tunge der bliver skåret ud - med en umulig kærlighed - med døden; men det er også en vidunderlig smuk historie. En historie, der svæver i sin egen verden, og som også er blevet til både en sød Disneyfilm og en lille berømt statue.”
Døden og melankolien fylder ikke meget i Bent Sørensens egen beskrivelse af det H. C. Andersen værk, som DR Radiosymfoniorkesteret og DR Radiopigekoret sammen med solisterne Inger Dam-Jensen og Gert Henning-Jensen uropfører på BBC Proms den 12. august i år, men det er svært at få rystet myterne om Bent Sørensens musikalske univers af skuldrene:
” jeg tror, det har noget med mine titler at gøre. Det har også noget at gøre med, at man ikke kan forklare musik. Jeg kan jo ikke forklare, hvorfor titlerne og musikken bliver som den bliver - i hvert fald kun til et vist punkt. Jeg ved når mine titler og min musik hænger sammen; men at forklare det er heldigvis umuligt. De seneste to værker: "The Shadows of Silence" og "Schattenlinie" er tæt på at være en beskrivelse af kompositionsstrategi; men der skal nok være nogle, der finder det mere interessant ud fra noget med død og forfald”.
Den danske førsteopførelse af Bent Sørensen og Peter Asmussens ”Den lille Havfrue” kan høres den 1. september i Radiohusets koncertsal med DR Radiosymfoniorkesteret, DR Radio pigekoret, Inger Dam-Jensen og Gert Henning-Jensen under ledelse af Thomas Dausgaard.
Thomas Dausgaard dirigerer også DR Radiosymfoniorkesterets uropførelse af ”Den lille Havfrue” i Royal Albert Hall den 12. august og opførelsen i Berwaldhallen i Stockholm den 18. august.
Læs mere om DR Radiosymfoniorkesterets koncerter på:www.dr.dk/rso
