Det syder stadig af Under Himlen på Det Kongelige Teater - rosende kommentarer er myldret frem fra musiklivet, og de nordiske lande har taget operaen til sig. Som et modstykke til de lunkne danske anmeldelser har vi her samlet en række roser.
Anmelderen Martin Nyström fra den største svenske avis Dagens Nyheter udnævner operaen til at være operakunst i ypperste verdensklasse: ”Vad är det som hörs? Röster? Instrument? Svårt att säga. Inledningen av Bent Sørensens opera "Under himlen", som fick sin urpremiär på Det kongelige i måndags är knappt hörbar. Lika avlägset mumlande har väl aldrig en opera börjat. Och det är vad man kunde förvänta av den egensinnige Sørensen. Men fortsättningen av "Under himlen" kommer med en ny och överraskande räckvidd av vardagsenkelhet, grymhet och svärta. Det är i sin helhet ett makalöst operaverk i tre akter som placerar Sörensen bland de riktigt stora. "Under himlen" är operakonst i yppersta världklass!” (Martin Nyström, Dagens Nyheter, 18.03.2004)
Norges store avis VG kalder operaen en triumf: ”Med storsatsingen «Under himlen» viser de at de har en en svært spennende operakomponist i Bent Sørensen. Den nærmere tre timer lange operaen er hans første. Til nå har Sørensen vært mest kjent for nokså lavmælt musikk der han forsker på poesien i mindre elementer. Men han greide å fylle formatet, hovedscenen på Det Kongelige Teater, med sin særegne klangverden. I «Under himlen» spilles og synges det fra orkestergraven, bak scenen og over hodet på publikum, med overbevisning og til tider magiske effekter. Musikken er smidig, vakker og organisk, og nesten alltid luftig nok til at operaen puster. Enkelte av øyeblikkene der de ulike lagene både i musikken og tidene i handlingen settes sammen, er fantastisk flersjiktige. Slik sett er Sørensens opera en triumf.” (Astrid Kvalbein, VG, Norge - 22. marts 2004)
Operachef Kasper Bech Holten skriver: ”Jeg er meget stolt over at Det Kongelige Teater i denne sæson kunne præsentere urpremieren på UNDER HIMLEN - et værk, som med sin kompleksitet og sit uhyre nuancerede sprog på én gang er en meget stor udfordring for både solister, kor og orkester - og som samtidig har en umiddelbar skønhed, som går direkte i hjertet på både medvirkende og publikum.”
Pianisten Leif Ove Andsnes siger: ”Jeg opdagede efter første akt at jeg havde siddet fremme på stolen under det hele og ikke berørt min stoleryg. Det er en fantastisk dramatisk opera. Så fascinerende og rørende med tidsløsheden - de to tider, der kører parallelt, og så indimellem smelter sammen. Hvilket er gjort så storslagent godt visuelt. Og så er det Bents musik … som er så ny, anderledes og smertelig smuk! Som har rødder i det man elsker i det gamle, og samtidig åbner for alle mulige ukendte rum man ikke troede var mulige i den umulige form, som en opera er.”
Sidst men ikke mindst kalder komponisten Per Nørgård Under Himlen for en fremragende ’tropistisk’ opera. ”Det er en fremragende opera Bent Sørensen har skrevet og for en fan af hans musik (som jeg) er det en gave at kunne opleve den i 2½ times fuld udfoldelse. Indholdet er almenmenneskeligt vedkommende - sort, sort, som Strindberg er sort (”Det er synd for menneskene”) på basis af Peter Asmussens bittersøde libretto (mere bitter end sød!). Jeg føler ikke at sortsyn nødvendigvis er en del af Bents kunstneriske fysiognomi - snarere en art transcendent melankoli - men i denne opera går de tos kunstneriske bestræbelser op i en højere, nødvendig og original enhed: et stort, dansk, musikdramatisk værk, hvor de slyngede vokal- og instrumentallinier skaber et overordnet billede af ’tropismer’ (Nathalie Sarrautes udtryk for kollektive fællesbevægelser).
Et kapitel for sig er Bent Sørensens vokalbehandling, som er yderst original og ikke mindst dramatisk effektiv i de udfordrende, fugleagtige strofer, som udførtes af den utrolige Loré Lixenberg.
Et enkelt kritikpunkt stod mig klart ved gensynet: Slutningens ”happy end” der lader to ”elskende” fra hvert sit århundrede mødes på overnaturlig vis. (Jeg ville have foretrukket den foregående vildt-skærende tone i genial orkestrering der fremmaner Munch’s berømte maleri ”Skriget”: ’Jeg hørte et skrig gå gennem naturen’).
’Under Himlen’ er vel den første ’tropistiske’ opera der er skrevet (i hvert fald som jeg ved om), hvilket måske gør den sværere tilgængelig ved sin nyhed - for dem der ikke når at finde ud af hvad ”de skal høre efter” ….
Og uden denne intuitive viden er al kunst jo ubegribelig.”
